|
Anmeldercitater:
”Filminstruktøren
Christian Braad Thomsen har til sin allerede imponerende værkliste inden for både film
og faglitteratur føjet denne underholdende hybrid mellem erindringer og kunst- og samfundskritik. Vreden, Gudinde,
Besyng! hedder den med et citat fra Iliaden. Titlen er velvalgt. Dels vedgår Braad Thomsen sin vrede, der fylder en del
i hans følelsesregister, dels besynger han selv sine helte, og endelig sender han en hilsen til den dannelse og de elementære
skolekundskaber, der blev begravet med 1970’ernes forfladigede og forfejlede pædagogik.” – Marie Tetzlaff,
Politiken.
”At
Braad Thomsen kan være rasende polemisk er ingen ringe kvalitet ved hans selvbiografi.
Hans harmdirrende udfald mod både øst og vest er med til at gøre bogen underholdende, men igen er det vigtigt at modificere
billedet – stridsmanden Christian Braad Thomsen besidder nemlig en fin form for underspillet humor, han ejer en prægtig
selvironi, og han kan blive ganske blød i mælet, når han fortæller om sin familie eller om glæden ved at græde over sørgelige
film… Hovedsagen er imidlertid, at selv om han kan virke påståelig og rethaverisk, skriver han veloplagt og vidunderligt
klart, og i sidste ende er hans permanente indignation båret af et beundringsværdigt engagement. Skønt han helt reelt lider
af højdeskræk, vælger Braad aldrig at springe over, hvor gærdet er lavest. – Ebbe Iversen, Berlingske Tidende.
|