RØD + GRØN, maj 2011
Clausens klichéer
Erik Clausen udviser en mærkelig klichéfyldt foragt for arbejdere, når han om Enhedlisten siger, at ”en
almindelig arbejder og håndværker kan ikke forstå, hvad I siger.” (Rød + Grøn, april) Altså, lad dog være at bilde nogen
ind, at arbejdere og håndværkere er så dumme, at de ikke forstår, hvad Johanne Schmidt-Nielsen og den øvrige folketingsgruppe
siger. De kan jo netop den kunst at kommunikere enkelt, menneskeligt og let fatteligt.
Derimod vedgår jeg gerne, at jeg har svært ved at forstå Clausen. Hans
påstand om, at Enhedslisten er for dårlig til at kommunikere med arbejdere og håndværkere harmonerer således dårligt med hans
næste påstand, nemlig at det heller ikke er partiets ”opgave at være et arbejderparti, men snarere et socialistisk avantgardeparti”.
Det forekommer heller ikke særlig logisk, at han opfordrer Enhedslisten
til ”at sammenligne de skader, som liberalismen og markedsmekanismerne påfører Danmark i dag med nogle af naturkatastroferne
rundt om i verden”, når han i samme åndedrag siger, at denne sammenligning er ”urimelig og provokerende”.
Det er da dumt at sige noget, man selv ved er urimeligt – og dumt at provokere for provokationens skyld.
Og endelig virker det klichéfyldt, når Clausen opfordrer partiet til at
bruge mere humor i sin kommunikation. Vi vil da alle gerne have et godt grin, når lejlighed byder sig, men måske er der ikke
så meget at grine over, når det handler om krigen i Afghanistan og racismen i Danmark, to af partiets mærkesager.
Når jeg ikke forstår Clausen, kan det måske skyldes, at jeg bare er en
almindelig bonderøv, der dumpede til studentereksamen. Til gengæld har jeg forlængst forstået, at Enhedslisten, siden Johanne
blev ordfører, er det eneste parti, som mennesker med anstændigheden i behold kan stemme på. Det er snarere derfor –
og ikke på grund af uforståelighed – at partiet har så få stemmer.