Christian Braad Thomsen // Kollektiv Film ApS.

Karen Blixen - Leonore Christina Skov

Home
Aktuelle foredrag
Fotos
Curriculum
Hæderspriser
Filminstruktion
Produktion
Import
***** DVD /VHS ***** for sale online
Bøger
Artikler
Debat
Div. videoer
CV IN ENGLISH

Weekendavisen 10. december 2010



Karen Blixen


Christian Braad Thomsen

filminstruktør og forfatter


Selv om Leonora Christine Skov frabeder sig mine kommentarer til hendes anmeldelse af Morten Henriksens Bag Blixens maske (3.12), slipper hun nu ikke. Dertil er hendes uvidenhed om Karen Blixen for massiv. Hun præsenterer sig således som fan af Blixens ”noveller og romaner” – men flertalsformen viser, at hun ikke er klar over, at Blixen kun har skrevet en enkelt roman.

Værre er hendes hånlige afvisning af den samlede danske Blixen-forskning med den sølle begrundelse, at den anføres af ”en håndfuld nu aldrende, mandlige professorer, lektorer og filmskabere”, som endda kun henvender sig til ”menigheden”. Med sin velkendte alders- og kønsdiskrimination stirrer hun sig blind på de forhadte mænd og er uvidende om, at den danske Blixen-forskning i lige så høj grad anføres af kvinder. I min nye Blixen-bog Boganis’ gæstebud krediterer jeg hele syv: Else Brundbjerg, Charlotte Engberg, Marianne Juhl, Lisbeth Holst, Jette Lundboe Levy, Liselotte Henriksen og Grethe Rostbøll. 

Men de fleste af disse er selvfølgelig også noget oppe i årene, så det er klart, at de ikke tæller for en anmelder, hvis eneste kvalifikation er, at hun er ”ung” og ”kvinde”.   

Christian Braad Thomsen
Kollektiv Film ApS.
Lavendelstræde 9,  DK-1462 København K
tel. +45 3316 4224    mobil +45 2178 0478
 

webmaster: bente@mailme.dk