Christian Braad Thomsen // Kollektiv Film ApS.

Miraklet i Lourdes

Home
Aktuelle foredrag
Fotos
Curriculum
Hæderspriser
Filminstruktion
Produktion
Import
***** DVD /VHS ***** for sale online
Bøger
Artikler
Debat
Div. videoer
CV IN ENGLISH

EKKO november 2010


Miraklet i Lourdes


Instr.: Jessica Hausner

Østrig/Frankrig/Tyskland 2009


* * * * * (fem stjerner)


Af Christian Braad Thomsen


Lourdes er en lille by ved foden af Pyrenæerne, som næst efter Paris har Frankrigs højeste hotelbelægning pr. kvardratmeter. Byen tager årligt imod 5 millioner pilgrimme og turister, fordi Jomfru Maria skal have vist lyslevende her i 1858. Blandt byens gæster er mange invalide, som håber på et helbredende mirakel ved et af kristenhedens helligste steder. 

”Lourdes” er nu også titlen på en film af Jessica Hausner om en ung scleroseramt kvinde, Christine, der opsøger miraklet – og muligvis oplever det. Det er en fremragende orkestreret film, hvor skuespillerne i mange totalbilleder glider ubesværet ind blandt pilgrimmene i Lourdes, så filmen får en næsten dokumentarisk karakter, skønt den er strengt iscenesat. 

Vi følger et hold pilgrimmes hverdag i Lourdes delt op mellem ritualer og sight seeing. Mens de venter på miraklet, søger de vejledning hos præster og nonner, for de kæmper med vanskelige spørgsmål. Hvis Gud f. eks. både er god og almægtig, hvorfor kurerer han så ikke alle de fortvivlede og nødstedte i stedet for at lade miraklet være en ekstrem sjældenhed? En gejstlig svarer, at det gør han sådan set også, men først skal sjælen heles; først derefter kan turen komme til kroppen. På den måde flyttes ansvaret med diskret råhed fra Gud og over på den enkelte, som er fastholdt i en grusom Catch-22: det er din egen skyld, hvis du er invalid; din sjæl har endnu ikke gjort sig fortjent til kroppens heling.

Da filmens hovedperson i sin kørestol springer køen over og lader sig transportere frem i første række blandt de invalide, får hun en voldsom reprimande af gruppelederen: hun må virkelig ikke tro, at Gud belønner en så egoistisk adfærd. Men senere er det gruppelederen, der rammes af Guds mulige straf. Hun besvimer og mister i faldet den paryk, der skal skjule, at heller ikke hun hører til de helbredte. Samme nat står Christine ud af sin seng og kan gå: det er tilsyneladende den frelste, der straffes, og synderinden, der belønnes. Lægerne er dog forbeholdne: det er sket før, at sclerosepatienter kommer ud for en uforklarlig bedring, men den plejer ikke at holde sig i mange dage.

Flere af de øvrige invalider er heller ikke udelt begejstrede for dette mulige mirakel. Hvorfor er der kun én, der begunstiges af nådens lys? Hvad berettiger Gud til at gøre forskel på folk? Er det ikke et bevis på, at den gode Gud i virkeligheden er djævelsk ond og udspekuleret?

Filmen placerer sig et ganske mærkeligt sted mellem Robert Bressons nådefyldte katolske kammerspil og Michael Hanekes nådesløse udlevering af enhver form for gudstro. Det er ikke for intet, at Jessica Hausner har været Hanekes assistent, for hun besidder hans knivskarpe evne til at dæmonisere det tilsyneladende uskyldige og få det maksimale ud af det minimale. Og på samme måde, som Janus Metz’ ”Armadillo” blev taget til indtægt af både tilhængere og modstandere af krigen i Afghanistan, kan ”Lourdes” værdsættes af både dem, der tror på Guds mirakelskabende evner, og de af os, som er helt afvisende over for den slags overtro.

Jessica Hausner giver sig ikke uden videre til kende. Hun balancerer med tungen lige i munden mellem tolkninger, der udelukker hinanden, og lader det være op til hver enkelt, om hendes film er en hyldest til mirakeltroen, eller om den er djævelsk udspekuleret. Jeg gætter på, at hun har megen sympati for den gamle gudsbespotter og spasmager Luis Bunuel, der fablede om at lade følgende scene udspille sig på sit dødsleje: for øjnene af sine ateistiske og kommunistiske venner ville han tilkalde en katolsk præst og modtage syndernes forladelse, hvorpå han ville vende sig om mod væggen og dø. Så kunne de overlevende spekulere over, om de havde været vidne til en chokerende last minute rescue – eller en sidste sublim, blasfemisk happening.


Manus: Jessica Hausner

Medv.: Sylvie Testud, Bruno Todeschini, Lea Seydoux 

Spilletid: 99 min. 

Premiere: 9. december.


Christian Braad Thomsen
Kollektiv Film ApS.
Lavendelstræde 9,  DK-1462 København K
tel. +45 3316 4224    mobil +45 2178 0478
 

webmaster: bente@mailme.dk