|
Jytte
Rex:
PELLE GUDMUNDSEN-HOLMGREEN:
MUSIKKEN ER ET MONSTER
Kort synopsis
Pelle Gudmundsen-Holmgreen
(født 1932) er en af Danmarks store, moderne komponister. Han har modtaget både Carl Nielsen Prisen og Nordisk Råds Musikpris
og er på kulturministeriets kanonliste. I denne portrætfilm, som også handler
om musikkens mangetydige væsen, beskriver han muntert og alvorligt musikken som et altædende monster, en dæmon, der styrer
ham. Filmen griber tilbage til Gudmundsen-Holmgreens tidlige inspirationskilde, den franske dramatiker Samuel Beckett, hvis
sprogunivers han omsatte til musik, og den kulminerer med ur-opførelsen af et musikstykke over H. C. Andersen-tekster ved
Kronos-kvartetten og Paul Hillier. Her udsætter Gudmundsen-Holmgreen I Danmark er jeg født for bl.a. en arabisk bearbejdelse, lige som han itonesætter en forbavsende H. C. Andersen-tekst,
hvor denne forudser det 20. århundredes overfladiske amerikanske turiststrøm til Europa.
Filmen dokumenterer desuden, at Pelle Gudmundsen-Holmgreen,
der fylder 75 i år, ikke blot er en ordekvilibristisk hurtigsnakker omkring musikkens hemmeligheder, men også en atletisk
hurtigløber, en suveræn danser til sin egen musik – og en indforstået kender af dyrenes og fuglenes sprog.
Credits
PELLE GUDMUNDSEN-HOLMGREEN:
MUSIKKEN ER ET MONSTER
Instruktion og manuskript:
Jytte Rex
Kamera:
Jytte Rex
Steen Møller Rasmussen,
Jane Vorre
Lydoptagelser:
Niels Arild
Jytte Rex
Mix:
Niels Arild
Klip:
Grete Møldrup
Kameraassistent:
Erik Varming
Stills:
Rosemaria Rex
Producer:
Christian Braad Thomsen
Produktion:
Kollektiv Film ApS
med støtte fra
Det Danske Filminstitut
v/ filmkonsulent Dola Bonfils
samt
Velux Fonden
Sonning Fonden
Augustinus Fonden
Undervisningsministeriet
Grosserer L. F. Foghts Fond
Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond
Copyright Kollektiv Film ApS 2007
Der høres følgende musik
af Pelle Gudmundsen-Holmgreen:
In the Streets
Three Stages I
Komponist: Pelle Gudmundsen-Holmgreen ARS NOVA, dir. Paul Hillier
In the Woods
Three Stages, II
Komponist.: Pelle Gudmundsen-Holmgreen ARS
NOVA, dir. Paul Hillier
Langt ud' i skoven
Arr.: Pelle Gudmundsen-Holmgreen Musica Ficta, dir. Bo Holten Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums
Børnekor
Ebbe Skammelssøn
Arr.: Pelle Gudmundsen-Holmgreen Dansk Saxofonkvartet
Karavanefanfan fare fare
Komponist: Pelle Gudmundsen-Holmgreen New Jungle Orchestra, dir. Pierre Dørge og
Lin Ensemble
Konstateringer
Komponist: Pelle Gudmundsen-Holmgreen
Tekst: Hans-Jørgen Nielsen ARS NOVA, dir. Ivan Hansen The
Octave of Elephants Four Madrigals from the Natural World
Komponist: Pelle Gudmundsen-Holmgreen
Tekst: Les Murray ARS NOVA, dir. Paul Hillier
Spejlstykker
Komponist: Pelle Gudmundsen-Holmgreen
Lee Morgan, klarinet, Ingemar Brantelid, cello, Lotte Toftemark, klaver
Tre sange til tekster af Politiken
Komponist: Pelle Gudmundsen-Holmgreen Merete
Bækkelund, sang, Andy Sundstrøm, guitar
Strygekvartet nr. 4
Komponist: Pelle Gudmundsen-Holmgreen
Den Skandinaviske Kvartet Je ne
me tirai jamais. Jamais
Komponist: Pelle Gudmundsen-Holmgreen
Tekst: Samuel Beckett.
Tricolore IV
Komponist: Pelle Gudmundsen-Holmgreen DR Symfoniorkester, dir. Ole Schmidt
Moving Still: H .C. Andersen 200 år
Komponist: Pelle Gudmundsen-Holmgreen Kronos Quartet
Paul Hillier, vocal David Harrington, violin, John Sherba, violin, Hank Dutt, bratsch,
Jeffrey Zeigler, cello Triptykon Komponist:
Pelle Gudmundsen-Holmgreen Gert Mortensen, slagtøj
DR Symfoniorkester, dir. Jorma Panula
Desuden høres uddrag af: Dumbarton
Oaks
Komponist: Igor Stravinsky Ensemble Intercontemporain, dir.
Pierre Boulez Whistle in the Wind Ensemble Altai KhariKhan
Die schöne Müllerin: Wohin?
Komponist: Franz Schubert Peter Schreier, tenor,
András Schiff, piano
PELLE GUDMUNDSEN-HOLMGREEN:
MUSIKKEN ER ET MONSTER
af Jytte Rex.
Komponisten Pelle
Gudmundsen-Holmgreen er en farverig person. Han er i besiddelse af et stort, beskedent temperament og ejer den sjældne evne
at kunne fortælle med humor om sit arbejde med musikken, der for ham usentimentalt og ligefremt handler om de nære ting i
livet. Det gælder ofte for musikere og malere, at de nødigt formulerer sig verbalt om deres ikke-verbale udtryksform, men
det gælder heldigvis ikke Pelle. Han kan med personlig karisma formidle det komplekse forhold mellem toner, musikalske forløb,
strukturer og klange. Han er i besiddelse af en munter skulpturel og billedlig formidlingsevne, som kan belyse paradoksale
modsætninger, så man får mulighed for at komme helt ind til benet af musikken.
Pelle filmes dels ved sit sommerhus på Samsø
med øens ærkedanske landskab, dels i sit hus i København, som oprindelig var hans fars. Faderen var billedhugger, og mange
af faderens skulpturer står endnu i hus og have som et link til Pelles barndom. Det er således ikke uden grund, at Pelles
musik også kan defineres som arkitektonisk. Hans tætte opvækst med billedhuggerkunsten kan godt have været afgørende for hans
meget konkrete, stoflige måde at arbejde med tonerne på.
Pelles
ligger et sted mellem paradoksale modsætninger som sprudlende minimalisme i de første værker og tøvende romantisme i de senere. Romantismen er en genre, der - som han selv siger – tidligere ville
have fået både ham selv og mange af hans kollegaer til at vånde sig i afsky.
Pelles
seneste projekt er sensationelt: han har indledt et samarbejde med Paul Hillier og den verdensberømte Kronos-kvartet, hvor
han tager udgangspunkt i tekster af H. C. Andersen, bl.a. I Danmark er jeg født. Pelle fabulerer over den velkendte melodi
og giver den delvis ny form, bl.a. en arabisk version. Kronos-kvartetten har på deres koncertturnéer med Pelles musik sikret
ham et internationalt gennembrud, fordi de har haft øre for kvaliteten og den
enkle storhed i musikken.
Pelle
taler også den inspiration, han har modtaget af de mongolske strubesangeres og de persiske perlefiskeres musik. Når man hører
perlefiskernes boblende toner og stemmer, der lyder som om de er opfattet gennem et fosters øre, forstår man, hvordan de kan
have påvirket en moderne komponist, der arbejder med tonernes ur-tilblivelse. Man kommer ind i hjertet af en skabelsesproces,
hvor ur-klangene opstår og hvor de får lov at udfolde sig som de væsener, de er i sig selv.
Pelle
Gudmundsen-Holmgreen er hædret med Carl Nielsen-prisen og Nordisk Råds Musikpris og er på kulturministeriets kanon-liste.
|