Marilyn Mazur - Queen of Percussion

MARILYN MAZUR – QUEEN OF PERCUSSION

Synopsis

Den danske percussionist Marilyn Mazur er en stjerne på den internationale jazzhimmel. Hun har turneret med en række af de betydeligste navne i international jazz, bl.a. Miles Davis, og hun har modtaget verdens største jazzpris, Jazzpar-prisen (2001) Marilyn Mazurs baggrund er lige så multikulturel som hendes musik. Hun er født i New York 18.1.1955. Hendes polske mor blev forstødt af sin katolske familie, da hun giftede sig med en sort mand, der blev Marilyns far. Som følge af den amerikanske racisme udvandrede familien til Danmark, da Marilyn var fem år. Her foretog Marilyn den modsatte bevægelse som faderen: hun begyndte at spille klassisk klaver, men senere valgte hun jazzen, fordi den gav hende friere udfoldelsesmuligheder. I filmen fortæller Marilyn Mazur om sin musik, vi følger hende i hendes egne grupper Future Song og Percussion Paradise, og vi oplever hende med Miles Davis samt frem for alt med tenorsaxofonisten Jan Garbarek, i hvis gruppe hun har spillet siden 1991. Nu gør han gengæld ved at medvirker på Marilyn Mazurs kommende cd.

Instruktøren om sin film

Det er min ambition at filme jazzen på en anden måde, end det normalt gøres på film og tv. Problemet med tv-optagelser er, at produceren og fotograferne sjældent har nogen egentlig fornemmelse for jazzens væsen og kommer derved nemt til at forråde musikken, fordi de lider af den filmiske erhvervssygdom, som er angsten for det statiske. Af frygt for at være "ufilmisk" ved at holde kameraet i ro for længe ad gangen panorerer og zoomer de konstant ind og ud mellem nærbilleder af instrumenterne og af fingrenes løb op og ned ad instrumenterne. Jazzen har sin visuelle skønhed ved, at menneske og instrument smelter sammen til en organisk enhed, men denne enhed splittes af disse evindelige nærbilleder. I Marilyn Mazur-filmen går vi ikke ind på detaljer - bortset fra i præsentationen af nogle af hendes mindre kendte slagtøjsinstrumenter. Vi holder os til den skulpturelle enhed af menneske og instrument. Også det statiske billede kan være filmisk, men ved at klippe harmonisk mellem 4-5 kameraer i forhold til musikken er det så alligevel en meget bevægelig film, som veksler mellem det rolige, meditative, eftertænksomme og det rytmisk pågående.

Christian Braad Thomsen

Pressecitater

”Det er et på alle måder levende portræt af en af de største, mest særprægede og indflydelsesrige skikkelser i nutidig musik, dansk såvel som international.” – Jakob Levinsen, Jyllandsposten.

”Marilyn Mazur kan faktisk den fascinerende kunst at afdække en flig af den hemmelige formel, der hedder den endegyldige sandhed om musik.” – Kjeld Frandsen, Berlingske Tidende.

”Marilyn er et så gennemsympatisk og dedikeret menneske, at kærligheden til musikken smitter helt ned på tilskuerpladserne.” – Henrik Quetsch, Ekstrabladet.

CHRISTIAN BRAAD THOMSEN (født 1940) er filminstruktør og forfatter. I sin gymnasietid skrev han om jazz til Aarhuus Stiftstidende, og da han begyndte at lave film, benyttede han ofte jazz som underlægningsmusik, i Kære Irene (1971) var det Blue Sun, i Drømme støjer ikke, når de dør (1979) Albert Ayler og Blind Willie Johnson og i Den Blå Munk (1998) Jan Kaspersens soloklaver. Braad Thomsen har udsendt et udvalg af Erik Wiedemanns jazzkritik, Jazzen i blodet (2001) samt en bog om verdensmusik, Musik uden grænser (2003). Han er desuden free lance medarbejder ved tidsskriftet Jazz Special. Marilyn Mazur – Percussion Paradise er hans første jazzfilm.

Køb den på DVD: